Ang. oplæg fredag

Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at noterne til oplægget i fredags, samt div. arbejdspapirer, jeg brugte i forbindelse med uv. i levende reklamer, ligger i kopirummet.
Derfor skriver jeg ikke mere her - udover god weekend til alle!
Knus fra Lise

referat fra oplæg om reklamer ved Danny

jeg kan ikke finde ud af at tilføje en fil.. så har bare kopieret over..

REFERAT af Reklamer v. Danny d. 10/12 – 2007

Livsstilsgrupper
Vi tilhører alle forskellige livsstilsgrupper, disse ”profiler” reklamefirmaerne sig af. Det drejer sig om 6 forskellige livsstilstyper:

Danny viser en reklame for Date (deodorant) fra ”vi unge”, 2002. vi snakker om hvem der er målgruppe.

Aktualisterne
Materialisterne
Lokalisterne
Trendisterne
Passifisterne
Eskapisterne

Ganske kort gennemgang af disse ved Danny (jeg nåede ikke at referere derfor er dette hentet fra nettet http://www.imaginum.dk/docs/Sushi_og_Ko.pdf ):

Bilag 1
Målgruppemodeller

CARISMA-modellens segmenter er
Eskapister
Aktualister
Materialister
Lokalister
Trendister
Passivister

1. Eskapisterne (udgør 19% af befolkningen)
Som navnet siger, bruger denne gruppe medier til at flygte fra den kedelige/problematiske hverdag, og søger derfor positive oplevelser i medierne. Eskapisterne læser/ser gerne om celebriteter eller andre folks lykke/ulykke. Foretrukne medier er TV3, billedugeblade og formiddagsaviser.

2. Aktualister (udgør 19,6% af befolkningen)
Aktualister går meget op i at være velorienterede om hvad der foregår politisk og samfundsmæssigt globalt og nationalt. Primære medier er DR og TV2 suppleret af morgenaviserne.

3. Materialisterne (15% af befolkningen)
Denne gruppe interesserer sig mege for materielle goder - både i karriereøjemed, men også privat. Materialisternes primære medier er morgenaviser, edb-blade, erhvervsmagasiner samt radio, især P3.

4. Lokalister (17,4% af befolkningen)
Lokalisterne interesserer sig primært for de nære omgivelser, som fx. foreninger og klubber og hvad naboen laver. Derfor læser denne gruppe også lokale distriktsblade, provinsdagblade og familieugeblade.

5. Trendister (14,8% af befolkningen)
For denne gruppe er det meget vigtigt, hvad andre folk tænker om dem. Derfor bruger trendisterne meget tid på at holde sig orienteret om hvad der er in inden for alt lige fra tøj til møbler. Trendisternes foretrukne medier er livsstilsmagasiner som fx. dameblade, ungdomsblade og caféblade. Trendisterne er trendFØLGERE og IKKE trendSÆTTERE.

6. Passivister (14,2% af befolkningen)
Den sidste gruppe i CARISMA-modellen er passivisterne, som ikke kan overskue mængden af medier, og derfor heller ikke har noget systematisk medieforbrug, men læser og ser lidt hist og her for at slå tiden ihjel. Passivister er generelt ikke særlig velinformerede om hvad der foregår.


Branding: betyder at et mærke kan stå alene og så ved vi hvad vi snakker om. Vi ser på coca cola og levis reklamer .

Skjult reklame: ses ofte i ugeblade hvor der f.eks. kan være en side der viser flere produkter og hvor pris og forhandler er anført.

I 1950´erne kommer ordet teenager ind i vores ordforråd og betød noget for reklamernes art, der begyndte at henvende sig til denne målgruppe. Danny viser et par reklamer fra tiden.

Blikfang: vigtigt for en reklame at have et godt blikfang (det første man lægger mærke til når man ser reklamen)

Troværdighed:
Troværdighedsmarkører: synsvinkel, farve, belysning, beskæring, baggrund.
Ex. Sort/hvid reklame fra gucci. Utroværdig på grund af sort/hvid og lyssætningen (ikke naturlig)
Ex. Farvereklame fra Hugo Boss. Troværdig pga. farver og manglende lyssætning (eller naturligt lys). Vi ser også på en TDC reklame om modtager betaler (telefonboks indrettet som kollegieværelse, placeret ved københavns centrum ved vandet)

Lys: sollys, belysningslys eller magisk lys (computermanipuleret)

Monokrome billeder: er billeder hvor der er lagt et monokromt filter over (mono= en farve). Ex. Farvebillede hvor der er lagt et sort/hvid filter over baggrunden. (baggrunden er så monokrom)

Symbiosereklame: en reklame på en side hvor der ikke står noget om produktet eller producenten, disse oplysninger kommer på en reklame senere i avisen eller ved senere reklamer.

I smukke kvinder

Kære medredaktørere. Jeg beklager min sene ankomst, der var lidt tekniske komplikationer.
Det er en fornøjelse at se, hvor tjekket og planmæssigt avisen kører.
Jeg ser meget frem til vores videre arbejde sammen på redaktionen.
Herfra, rigtig god weekend.
Mvh Maria

Old News

Kære avisgruppe.

Her er et forsøg på at sammenfatte og uddele nogle af de ideer, vi fik sidste gang. Skriv endelig på, hvis der er mere, der skal tilføjes.

Vi vil gerne producere en avis, der følger en årsplan, som vi kunne forestille sig den kunne se ud i en 10.klasse. Avisen er delt ind i ti områder, der symboliserer skoleårets ti måneder.
Vores gennemgående overordnede tema er:

Kvinden gennem tiden

August: Emne = lyrik Interview med Jeppe, 1.årgangs store digter
Produktion af egne digte

September: Emne = film Anmeldelser af film til brug i danskundervisningen.
Interviews med evt. Jakob medielærer
Reportage fra foredrag med Christina Rosendahl

Oktober: Emne = Tegneserier How to do – opskrifter
Artikel om fagdagen med tegneserier
Selvproducerede tegneserier
Interview med billedkunstlærer – hvordan undervises i tegneserier?
Tegneseriens historie

November: Emne: Forfatterskab evt. Per Højholt eller Dan Turell
Interviews, anmeldelser, protrætter mm.

December: Emne: Folkeeventyr Artikel om historien bag
Portræt af em kvinde fra et folkeeventyr
Interview med Gitte – hvordan i undervisningen?

Januar: Emne: Drama Evt. først bliver man jo født – Line Knutzon
Interview med Line Knutzon ang. yngre kvindelige dramatikeres rolle og muligheder i det danske samfund.
”Den skriftlige varme stol” – interviews og portrætter af de kvindelige aktører.
Anmeldelse af stykket.

Februar: Emne: Bog Selvfølgelig en rigtig fed en i forhold til kvinder, evt.
”De røde sko”, hvis den ikke skal skønlitterær.

Marts: Emne: Tema Hvad kan det være? Vi kan lade en tilfældig
skoleklasse vælge et tema, som de syntes var interessant, eller vi kan ”dykke ned i kvinden”

April: Emne: litteraturhistorie Tidslinie over vigtige danske kvindelige forfattere og perioder
Evt. fokus på bestemt periode, reportage
Portræt af stor kvindelig forfatter/digter, evt. ”Nixen bixen Karen Blixen”.

Maj: Emne: kanon og Bertel Artikel: hvilken rolle har kvindelig litteratur fået i den
(vi læser til eksamen) danske litteraturkanon.
Interview med Bertel Haarder

Juni: Emne: avis Interviews med oplægsholdere fra perioden
Reportager fra perioden
Interviews med redaktør, journalist mm. fra lokalsprøjten
Billedserie fra perioden

Det er vigtigt, at alle temaerne får den røde tråd ”kvinden gennem tiden”, selvom det måske ikke umiddelbart lægger op til det. Det skal hænge sammen.
Jeg glæder mig til at se jer og arbejde videre i morgen.
Knus fra Lise

så har mira også været på :-)

Lix eller kix

Lix eller kix.
Sagprosa er ikke, hvad det har været.
Karen Blixen har engang i et radioprogram sagt lige før et interview: "gi mig en kiks eller jeg dør". Der er ikke meget lix i den sætning - men meget at fortolke på alligevel - og sagprosa er det, da det er sagt i en radioudsendelse, men det er nu noget vås at sige og hvad har det med sagen at gøre - hvad har det med sagprosa at gøre?
Gad vide, om sagprosa nogensinde har været, hvad det har været?

Noter til oplæg om sagprosa
mandag den 3.december 2007

Prosa kommer af latin: ligefrem tale. Ordet bruges om tale eller skrift, der ikke er bundet af metrik. Når der er tale om sagprosa, gælder dette talte eller skrevne en faktisk sag. Der kan være dagbøger, artikler, essays, fagbøger, nyheder og dokumentargenren.
I mit oplæg vil jeg tage udgangspunkt i aviser.

Først skal vi snakke om forskellige aviser og målgrupper. I den forbindelse skal vi se på, hvordan man regner lixtal ud, og prøve at regne lixtal ud for forskellige aviser.

Lixtal: Det opgøres som det gennemsnitlige antal ord i teksten, plus procentdelen af lange ord, altså ord der er over seks bogstaver lange.
O = antal ord i teksten
P = antal punktummer i teksten
L = antal lange ord (over 6 bogstaver lange)

Lix = O/P + L x 100/O

· >55 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
· 45-54 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
· 35-44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter.
· 25-34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne.
· <24 Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur.


Hvad består avisen af? Brainstorm.
Artikel: rubrik, underrubrik, (manchet), brødtekst – (gennemgang!!)
Kronik: ofte skrevet af person udenfor avisen, fast plads
Leder: redaktøren, ”avisens” holdning
Læserbreve
Notits: kort præsenteret nyhed/detalje
Reportage: journalisten vinkler, interview, bedste version af sandheden.

Kort om New Journalism: en slags ”essays” som artikel, amerikansk, fremhæver tanker og nedtoner sanser.

Nyhedstrekanten.

Gennemgang af analysemodel til sagprosa.

Analyse af artikel i grupper: ca. 15. min.

Vi er der, hvor Ulla Therkelsen ikke tør gå længere

Avisen VICTOR

Så er vinderavisen oprettet. Dens imidlertidige navn er VICTOR. Redaktionene vil være med på beatet og serverer guffet... Vi er der hvor Ulla Therkelsen ikke tør at gå lægere.

Hilsen redaktonen: Mira, Marianne, Maria, Lise og Louise